Kære børn og forældre !
Godt Nytår til jer alle.
Her i januar har vi forskellige ting på programmet. Vi lægger ud med et smykkekursus
for de børn, der har lyst til det. Vi får besøg af Louise, der er guldsmed – men selv om Knastens økonomi er ok, bliver vi nok nødt til at finde lidt billigere materialer…
Der er opstart mandag d. 9. januar, og vi fortsætter d. 16. og 23. januar.
Torsdag d. 19. januar har vi Nytårs-Bingo for 4., 5. og 6. klasserne. Vi starter kl. 17.00 og slutter kl. 19.00. Der vil være en pause undervejs, hvor vi får lidt at spise.
Tilmelding til dette arrangement er senest tirsdag d. 17. januar.
I vores træværksted vil der i hele januar være mulighed for at lave fuglekasser.
Desværre må vi fra 1. februar sige farvel til Daniel, der skal i gang med pædagog –
uddannelse. Knasten siger tak til Daniel for en rigtig god indsats. Vi er i øjeblikket
ved at finde en afløser og håber det lykkes inden længe.
Som tidligere skrevet sender vi nyhedsbrev og girokort med børnene hjem.
Husk derfor at kikke i skoletasken og hjælp os venligst med at betale kontingent
til tiden. Det sparer os for meget ekstra administration.
I 2016 fik vi bl.a. opsat minigolfbane på Knastens legeplads. Lige nu er den i vinterhi,
men kommer selvfølgelig frem igen til foråret. Vi forsøger hele tiden at finde på nye
spændende ting ude og inde, og forhåbentlig finder vi også på noget nyt her i 2017.
Hvis nogle af jer har gode ideer eller kan noget særligt, er I altid meget velkomne med forslag. Husk Knasten er jeres fritidsklub/forening !
Knasten følger som bekendt Thurø Skoles ferieplan – undtaget sommerferien.
Her har vi kun lukket i ugerne 28, 29 og 30. Har I brug for hjælp i de perioder, hvor
Knasten er lukket, kan I kontakte SFO-leder Ulla Ellyton senest 14 dage før.
( Dette tilbud gælder kun for 3. klasserne ! )
Det var alt for denne gang. Dagen er allerede nu tiltaget med 15 minutter. Vi går
mod lysere tider. Godt Nytår !
På Knastens vegne.
Venlig hilsen
Claus Bang
Leder