Vedtægter for Værestedet Knasten.
§ 1. Værestedet Knasten på Thurø er en forældrestyret forening.
§ 2. Knasten har til formål at motivere børn i alderen 9 – 12 år ( 3. til 6. klasse )
til en aktiv fritid.
Værestedet er et fristed, hvor børnene frit kan komme og gå. Aktiviteterne
kan ske i samarbejde med de øvrige institutioner og foreningsliv på Thurø.
Organisation :
§ 3. Der afholdes ordinær generalforsamling én gang årligt inden udgangen af
september. Til generalforsamlingen indkaldes forældre til medlemmer med
14 dages varsel. Forslag der ønskes behandlet, skal fremsendes til bestyrelsen
senest 7 dage inden generalforsamlingen.
Dagsorden :
Valg af dirigent.
Valg af to stemmetællere.
Bestyrelsens årsberetning ved formanden.
Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
Fremlæggelse af budget.
Valg til bestyrelsen.
Valg af suppleanter.
Valg af to revisorer.
Forslag til behandling.
Fastlæggelse af kontingent.
Eventuelt.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen eller 2/3 af de
stemmeberettigede medlemmers forældre ønsker dette.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 14 dage efter skriftlig anmodning til
bestyrelsen.
Stemmeret på generalforsamlingen har forældre med tilmeldte børn i Knasten.
Hvert tilmeldt barn udløser én stemme.
§ 4. Bestyrelsen består af 5 valgte personer, som vælges for to år ad gangen.
De to vælges på lige år og de tre på ulige år.
Herudover vælges der to suppleanter for et år ad gangen.
På generalforsamlingen vælges der to revisorer og en revisorsuppleant.
Bestyrelsen konstituerer sig på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen :
Formand, næstformand, kasserer og to bestyrelsesmedlemmer.
§ 5. Værestedet Knasten tegnes kollektivt af bestyrelsen. Bestyrelsen afholder besty –
relsesmøder efter behov.
På møderne deltager bestyrelsen og personale. Knastens daglige leder er sekretær
og virker som referent. Knastens personale har ingen stemmeret.
Bestyrelsen er ansvarlig overfor byrådet for anvendelse af det modtagne tilskud og
de anviste lokaler og arealer.
Værestedet hæfter kun med dens til enhver tid til rådighed stående formue.
§ 6. Formanden er kontaktperson overfor offentlige organer vedrørende Værestedets
interesser beskrevet i vedtægterne, hvor beslutninger ikke kan træffes af den daglige
leder alene.
Ved lønforhandlinger med personalet repræsenterer formanden arbejdsgiversiden.
Formanden er oplysningspligtig overfor bestyrelsen om alle forhold og skal som sådan
arbejde for Værestedets interesser.
§ 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger Værestedets personale ved simpelt flertal.
Den daglige leder har ansvaret for den daglige drift herunder økonomien og styrer
medlemstilgang og afgang. Lederen har ansvaret for at informere bestyrelsen om alle
forhold, der vedrører Værestedet.
§ 8. Ordinære medlemmer er børn fra 3. til 6. klasse, som skriftligt er tilmeldt Knasten.
Udmeldelse kan kun ske skriftligt til Værestedet og kun til den første i en måned med
én måneds varsel.
Økonomi.
§ 9. Værestedets økonomi er baseret på et tilskud fra Svendborg Kommune.
Herudover råder Værestedet over indbetalt kontingent, der betales forud for alle til –
meldte kvartalsvis. Juli måned er betalingsfri.
Indbetalt kontingent kan ikke refunderes.
§ 10. Værestedets regnskab følger skoleåret fra 1. august til 31. juli, og føres af den dag –
lige leder, der refererer til den valgte kasserer.
Regnskaber fremlægges af kassereren på den ordinære generalforsamling og frem –
sendes efterfølgende til Svendborg Kommune.
Vedtægtsændringer :
§ 11. For ændring af disse vedtægter kræves 2/3 flertal af godkendte fremmødte stemme-
berettigede og efterfølgende af Svendborg Byråd.
Afvikling af Værestedet Knasten :
§ 12. Afvikling af Værestedet kan finde sted efter vedtagelse af to af hinanden efterfølg –
ende generalforsamlinger.
Det kræver at 2/3 af de fremmødte på den første generalforsamling ønsker dette og
at et flertal af de fremmødte stemmeberettigede på den efterfølgende generalforsam-
ling endeligt vedtager en afvikling.
Værestedets formue tilfalder herefter Svendborg Kommune.