Kære børn og forældre !
Det gamle år bød på mange gode oplevelser her i Knasten.
I samarbejde med de andre juniorklubber i Svendborg fik vi i foråret indspillet en juniorklub-sang. Sang og musik blev indspillet i Borgerforeningen og fra Knasten deltog de nuværende 6. klasser. Hvis I ikke allerede har hørt sangen, ligger den på vores hjemmeside, hvor den harmonerer fint med dronefilmen, der også blevet optaget på en dejlig maj-dag i 2018.
Vi fik lavet helt ny hockeybane, og det har været alle pengene værd. Banen bliver brugt hver dag – året rundt – i alt slags vejr !
I samarbejde med et håndværk og design-hold på Thurø Skole fik vi udvidet vores minigolfbane med en ekstra bane, så vi nu er oppe på 7 huller.
Knasten er som bekendt en forening, og det er efterhånden blevet en god tradition, at vi afholder arbejdsdag og generalforsamling en søndag midt i september.
Her kan både børn og forældre møde op og få nogle hyggelige timer. Vi når en masse, og inden generalforsamlingen er der en dejlig frokost, som Knasten sørger for.
Den nye bestyrelse består af formand Martin Gregersen, næstformand Peter Skov, kasserer Jette Ryaa, Malene Skadberg og Anne Sig Nilsson.
I efteråret fik vi installeret helt ny belysning i den gamle del af Knasten. Lyset kan nu reguleres, så vi kan skrue op og ned for styrken. Det fungerer fint.
Sidst, men ikke mindst, havde vi vores julehygge-eftermiddag den første torsdag i december. Der kom heldigvis rigtig mange glade børn og forældre forbi. Tak for det.
Vi har NYTÅRS BINGO-AFTEN torsdag d. 7. februar fra kl. 17.00 til 19.00
Børn fra 4., 5. og 6. klasse kan deltage. Vi sender indbydelse og tilmeldingsblanket med børnene hjem. Der er fine præmier på spil, og vi serverer lidt at spise og drikke.
Dagen er allerede nu tiltaget med over 30 minutter. Vi går mod lysere tider…
Der er ”Kyndelmisse-Parade” fra Svendborg Torv fredag d. 1. februar 2019 kl. 17.00
Både børn og voksne kan deltage, hvis I har tid og lyst. GODT NYTÅR !
På Knastens vegne.
Venlig hilsen
Claus Bang
Leder